PAL

Hvordan får jeg gang i et batteri, der er gået i dvale?
Tag batterilåget af ved at skrue de to blanke skruer ud.
Sæt laderen til, uden at tænde for radioen
Tag batteriet ud, og skil de to stik ad, som sidder på ledningen.
Vent 10 sekunder, og saml derefter stikkene igen.
Derefter begynder den grønne diode at blinke, hvilket er et tegn på, at batteriet oplades.

Kan der tilsluttes en iPod til en PAL?
Ja, det kan der via AUX indgangen bag på radioen. Det kræver et kabel med, 3,5 mm stereo mini jack stik i begge ender. Kablet kan købes hos den lokale radioforhandler.

Hvor sidder AUX omskifteren på en PAL?
Der er ikke nogen. Den skifter selv over, når man sætter stikket i bag i radioen.

Hvorfor blinker den grønne diode foran på en PAL, når den spiller på batteri?
Det er fordi, batteriet trænger til at blive opladet.

Jeg kan høre min mobiltelefon i min PAL. Hvad kan der gøres ved det?
Det kan der ikke gøres noget ved. Det skyldes, at radioens tuner er rigtig god til at fange alle stationer, og det gør den også følsom overfor visse typer mobiltelefoner.

Kan PAL benyttes i badeværelset?
PAL er vandafvisende, men ikke vandtæt. Den kan derfor godt bruges i badeværelset, dog ikke i selve badet.